Tilbageblik
Jeg levte og engang i Drømmen
om Eiendomsgaard og Grund;
men da jeg kom ud paa Strømmen,
saa bar det til Havsens Bund.
I dets Sted høit i Ballonen
nu tyve Aar alt jeg fo'r
med svævende Syn fra Balkonen
imellem Himmel og Jord.
Og Pennen den blev en Vinge,
som bar gjennem mange Land,
jeg fægted med Kunstens Klinge
og blev en farende Mand.
Og alle de Kontrollører,
som Tankernes Toldvagt var! -
jeg husker de fæle Ører,
som nogle Bussemænd bar.
Det er ikke, h v a d Du kan mene;
men Tanken med Frihedens Ret,
som gjør, at Du kjender den rene
Luft under Vingen saa let.
Der gaar som en Frihedskjendsel
med Skjevr og Bevr i éns Sind,
naar Tanken foruden Bændsel
én prøver og føler som sin!
Og, om Ballonen end gynger,
og Huset i Luften staar,
jeg véd, det lille, jeg synger,
er Grunden, som selv jeg raar.
Jonas Lie
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar