søndag 5. juli 2015

Sidan eg foretrekk Jonas Lie i roman form har eg kun lagt ut eit av dikta hans, trur nesten det er tid for eit til...


Tilbageblik


Jeg levte og engang i Drømmen

      om Eiendomsgaard og Grund;
men da jeg kom ud paa Strømmen,
      saa bar det til Havsens Bund.

I dets Sted høit i Ballonen
      nu tyve Aar alt jeg fo'r
med svævende Syn fra Balkonen
      imellem Himmel og Jord.

Og Pennen den blev en Vinge,
      som bar gjennem mange Land,
jeg fægted med Kunstens Klinge
      og blev en farende Mand.

Og alle de Kontrollører,
      som Tankernes Toldvagt var! -
jeg husker de fæle Ører,
      som nogle Bussemænd bar.

Det er ikke, h v a d Du kan mene;
      men Tanken med Frihedens Ret,
som gjør, at Du kjender den rene
      Luft under Vingen saa let.

Der gaar som en Frihedskjendsel
      med Skjevr og Bevr i éns Sind,
naar Tanken foruden Bændsel
      én prøver og føler som sin!

Og, om Ballonen end gynger,
      og Huset i Luften staar,
jeg véd, det lille, jeg synger,

      er Grunden, som selv jeg raar.

Jonas Lie

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar